Flot 4. plads
til Linnemann Motorsport
I den
forgangne weekend har Linnemann Motorsport indledt EM sæsonen 2011
Dette foregik
på den legendariske bane ”Lydden Hill” i England. Det blev til en
flot 4. plads blandt 27 andre af Europas bedste kørere. Med heat
placeringerne 5/3/1 i Super1600 klassen var vi direkte kvalificeret
til A-finalen, fortæller Ulrik Linnemann. I A-finalen var der hård
fight om topplaceringerne. I den første del af løbet var der en
top 2. placering i sigte, men i slutningen af 2. omgang måtte jeg
vige pladsen til Julian Godfrey og Zdenek Cermák Pga. en lille
kørefejl i indløbet til en kurve, på den øverste bakke på Lydden
Hill banen. Alt i alt er jeg tilfreds med min placering i 1.
afdeling af ERC 2011, der er jo stadig 9 afdelinger af mesterskabet
tilbage, lyder det fra Ulrik.
Team
Linnemann’s målsætningen i år, er en top 5 placering i det skrappe
ERC mesterskab. Og for at dette skal kunne lade sig gøre, har vi i
vinterens løb arbejdet meget intenst med at få overflødige kilo
pillet af EM bilen (Peugeot 207) Og efter hundredvis af timer i
værkstedet, har det lykkedes os at få den ned på minimumsvægten der
er foreskrevet i det nye 2011 reglement. Vi har i det forgangne år
vejet ca. 50-80 kilo mere end vores tætteste konkurrenter. At vi har
lettet bilen, afspejlede sig i omgangstiderne på banen i England -
kommer det fra det unge stortalent. Jeg kan presse bilen endnu mere
end jeg kunne sidste år. Den reagere meget prompte på alle de input
jeg giver den. Vi har aldrig haft et bedre setup på bilen, end til
denne sæsonstart, så det er meget spændende at se hvad sæsonen
bringer! Dette giver mig anledning til at rose mine formidable
mekanikere for et kæmpe stykke arbejde, i vinterens løb. Der skal
også lyde en stor tak til de sponsorer der gør det muligt!
Alt i alt
tegner det til at blive en rigtig god sæson for mig, siger Ulrik
Linnemann. Og vi er pt. Danmarks eneste håb i kampen om en
topplacering i Europamesterskabet.
Med weekendens
flotte resultat ser vi meget positivt på det næste EM løb som kommer
til at foregå i Portugal d. 14/15 maj. I mellemtiden kan man se
Ulrik køre 1. DM afdeling på Nysumbanen d. 7 og 8 maj.
www.linnemann-motorsport.dk