banner1


09. september 2014

Forside
Kalender

Links
Teknik
DM stillingen
Foto
Baner
Tillægsregler
Folkerace cup
Presseinfo
Kørerforeningen
Til salg
Data
Nyhedsmail
Kontakt info
 

 

DM finalen 2014 på Nisseringen

DM CUP FINALE 2014

Når Næstved Motor Klub slår dørene op til sæsonens sidste publikumsløb d. 13. september, er der lagt op til det helt store brag af en motorsports event.

Kl. 10.00 køres første heat i Rallycross- & CrossKart finalerne DM CUP 2014 på Nisseringen i Nr. Tvede.

I Rallycross gruppe N er Jakob Wunderov med sejre i de seneste tre løb i hans Honda Civic, dansk mester. De øvrige topplaceringer skal der fightes om, i det at Thomas Bøtcher er meget tæt på at sikre sig sølv, men Emil Kristensen og Emil Nielsen har mulighed for at ændre på det !

I Super 1600er Daniel Svenningsen dansk mester, men slaget om sølv og bronze kan der komme spænding og drama omkring. Selv om Jacob Schnoor er 10 point efter Ulrik Linnemann i den samlede stilling, er det stadig usikkert hvem der render af med sølvet.

Kun 2 point skiller Dennis Christensen og Rune Staudt om mesterskabet i gruppen Super 2000. Her bliver det spændende at se hvem der scorer guldet. Også Allan Jørgensen, Mikkel Jespersen og Per Nielsen kan få indflydelse på det, da de før løbet i Nr. Tvede ligger henholdsvis nr. 3, 4 og 5.

Peder T. Jensen kan med en god placering i Super national gruppen sikre sig mesterskabet, men det bliver ikke uden kamp fra norske Tov Kaasin som næsten ligger med samme pointscore. Har Tov Kaasin en dårlig dag på Nisseringen kan der blive vendt op og ned på det hele, og sølv og bronze kan gå til enten Jens Steffensen, eller Morten Raen fra Norge.

Nicklas Lucas Jensen fra Næstved ligger med hans CrossKart nr. 1 i 85 ccm. klassen. Nicklas som kører med startnummer 96, har haft en fin sæson og kan nemt sikre sig mesterskabet på hjemmebanen i Nr. Tvede.

Keld Munkedal – også fra Næstved - ligger suverænt i spidsen i 650 ccm. klassen. Med et forspring på hele 73 point, er han 99,9 % sikker på guldet. Spændingsmomentet om sølv og bronze bliver dysten mellem Søren Jelsbak og Dennis Munch, men mon ikke de alligevel vil forsøge at vriste et par heatsejre fra Keld Munkedal i årets sidste løb !

Der er alt i alt lagt op til en spændende afslutning i Rallycross og CrossKart på Nisseringen i Nr. Tvede d. 13. september, hvor publikum vil opleve race, fart, spænding og drama igennem hele lørdagen.