Kørerforeningen
og arrangørklubben på Ring Djursland havde d.27.januar lavet et
informationsmøde om AMB transpondersystemet som indføres i dansk
rallycross i 2007.
Interessen
var overvældende, idet næsten hundrede rallycross interesserede
mennesker fra det meste af landet var samlet på Ring Djursland, for at
høre Michael Stabell introducere systemet i rallycross sammenhæng.
Michael
Stabell demonstrerer AMB systemets mange muligheder for deltagerne.
De 3
danske rallycrossbaner har allerede givet tilsagn om at indkøbe AMB
programmet og udføre de tilhørende installationer i banen. Det betyder
at kørerne også til de planlagte træninger på banerne vil kunne få
tiderne fra hver eneste omgang de er på banen. Når alle baner har fået
uddannet folk til at bruge programmet så vil der også være mulighed for
at alle tiderne bliver lagt på en del af AMB's website som er forbeholdt
brugere af transpondere. Alle med en transponder vil kunne logge på
systemet og se sine tider fra hver gang man har testet bilen.
Der forestår derfor et stort arbejde for Michael, der har lovet at tage
rundt til de tre baner for at uddanne tidtagningspersonale, som så skal
overtage jobbet på et senere tidspunkt. Michael vil også være med til
alle DM løb i den kommende sæson som backup for klubbens egne folk.
De mange fremmødte
lyttede til Michaels gennemgang af projektet.
Der var trængsel da der skulle bestilles transpondere.
Da kørerforeningen fik optalt bestillingssedlerne var der afgivet
bestilling på 99 transpondere !
Efter præsentationen
blev planerne for en ny rallycrossbane på Ring Djursland præsenteret.
Ove Thomsen viser
hvordan baneforløbet bliver i forhold til den eksisterende asfaltbane.
Efter præsentationen
var der rundvisning på Ring Djursland som for manges vedkommende var det
første besøg på banen.
Rallycrossbanen bruger
kun en del af asfaltbanen og i området ved "trapperne" køres der modsat
vej i forhold til asfaltkørerne.
Svend Erik Andersen,
formand for Ring Djursland, viser vej på den planlagte rallycross bane.
På grund af mange andre
arrangementer på Ring Djursland så kan anlægget af den nye bane ikke
påbegyndes før til sommer. Der kan derfor ikke påregnes at der bliver
træning før banen åbner første gang d. 26. august. Til gengæld var
interessen for banen meget stor. Så klubben kan nok regne med
rekordtilmelding til åbningsløbet i august.
|