Midtjyde
sigter efter EM-frontplaceringer i Rally Cross.
Jan Petersen fra Viborg Motor
Klub (VMK) startede i 2012 op på et spændende frontprojekt (Citroën
C2) i den heftige SUPER 1600 klasse, som omfatter RC-racere med en
tunet 1,6 liters motorer under fronthjelmen. I den tunede version
yder motoren i Citroën C2’eren: 225 HK, men racerbilen vejer ca. 100
kg mindre end gadeversionen (motor på 120 HK).
- Citroën C2’eren er virkelig en
fuldblods racer. Men jeg fik den så sent i foråret 2012, at jeg ikke
fik mulighed for at sætte et personligt fingeraftryk på opbygningen.
Jeg valgte derfor at køre med det oprindelige set up, og i stedet
koncentrere mig omkring finpudsning af køreteknikken.
Midtjyden præsterede en stejlt
stigende formkurve gennem 2012-sæsonen, som blev kronet med en
andenplads ved DM-semifinalen på hjemmebanen i Løvel. I 2013
påregner Jan Petersen at køre udvalgte løb i DM-serien samt i
Holland og Tyskland. Dette skal ruste midtjyden til frontplaceringer
ved EM-afdelingerne i henholdsvis Sverige og Tyskland.
- En vigtig parameter er også
udvekslingsforholdet i de enkelte gear, fortsætter Jan Petersen. -
Disse kan justeres individuelt. Først og fremmest gælder det om at
få overført hestekræfterne til underlaget, uden at motoren hverken
sejtrækker eller laver hjulspin. Hertil anvendes en 6 trins
sekventiel gearkasse, hvor fordelen bl.a. er hurtigere gearskift op
og ned uden anvendelse af koblingen.
Hen over vinteren har Jan
Petersen fået finjusteret gearkassen således, at raceren nu reagerer
fuldt ud efter VMK’erens kørestil.
- Først og fremmest har JP Racing
været på besøg hos undervognsspecialisten: Proflex i Holland,
konstaterer Jan Petersen. – Hele undervognen (støddæmpere, fjedre,
mekanisk/elektronisk styring) er blevet udskiftet. Samtidig er
støddæmperne opdateret til trinløs dobbeltvirkende justering.
Ved hjemkomsten fra Holland fik
Jan Petersen mulighed for at teste undervognen på ved et isbaneløb,
hvor der blev sat specielle vinter-pigdæk på Citroën C2’eren: - Det
har virkelig hjulpet på stabiliteten i raceren. Sammen med en
gennemgribende opdatering af motoren har jeg fundet de afgørende
brøkdele af sekunder, som jeg har manglet til konkurrenterne i 2012.
Som et nyt tiltag får DM-feltet i
Rally Cross mulighed for at præsentere banesporten på løst underlag
ved 3 asfaltbane-weekender på FDM Jylllandsringen. Her satser Jan
Petersen på at give fuld speed i opvisningsløbene.
- I 2013 ser jeg desuden frem at
få indfriet en motorsports-drøm, afslutter Jan Petersen. – Jeg
påregner deltagelse i 2 afdelinger af Europamesterskabet i Rally
Cross, som afvikles henholdsvis i Sverige (først i juli) samt
Tyskland
(sidst i september).
Som første 2013-test deltager JP
Racing i en afdeling af det hollandske mesterskab, som køres på
Eurocircuit.
2013-sæsonen bliver foreløbig en
realitet i samarbejde med: Automester, Elf Oil, Skive Bilsyn,
Stoholm Autoservice, Jensen Solfilm, Doktor Skår, Skousen Skive,
Tømrerfirmaet Mads Tranders Nielsen, Byens Lakering - Skive samt
Multimontage.
Foto
Åge Keseler Kirketerp
|