Ulrik Linnemann åbner 2014 sæsonen med en flot fjerdeplads.
Ulrik Linnemann og hans rutinerede rallycross-team havde i den
forgangne weekend bevæget sig 3000 km. sydpå, til det nordlige
Portugal, for at åbne op for en forventningsfuld 2014 sæson. Ulrik
og hans team har i vinterens løb bygget en helt ny bil (Peugeot 208
SUPER 1600) Og ilddåben for den spritnye bil, blev selvfølgelig ved
den første runde af europamesterskabet. Endnu engang skulle det vise
sig at nordjyden kunne være med i toppen af Europas fornemmeste
rallycross mesterskab (FIA European rallycross championship) Løbet i
Portugal bød på en flot 4. Plads ud af 18 andre europæiske topkører.
Dog startede Ulrik ud med at lave en kørefejl i første heat, hvilket
resulterede i 30 straf sekunder, og en bundplacering til følge. Men
herefter hentede Ulrik en førsteplads i andet, og tredje heat. I
fjerde heat måtte nordjyden udgå med en beskadiget støddæmper. Men
kunne trods de lidt svingende placeringer starte i spor 2 i
semifinalen. Semifinalen blev suverænt vundet - og gav dermed billet
til en A-finale hvor Ulrik og hans nye bil altså kunne hente en
fjerdeplads og 22 EM point med hjem til DK.
A-finalen var rigtig tæt og der blev virkelig kørt stærkt -
fortæller det fra Ulrik. Montalegre-banen i Portugal er en meget
hurtig bane, så man bliver lynhurtigt straffet for de fejl man
laver. Teamet og jeg er tilfredse med resultatet, eftersom det er en
helt ny bil vi stiller op med. Der er stadig en del ting vi kan
finjustere på, og gøre bedre. Men alt i alt et godkendt resultat -
kommer det fra en tilfreds Ulrik Linnemann.
Ulrik slutter af med at informere om, at for dem der skulle være
interesseret i at se ham og hans nye bil køre i Danmark, vil der
blive rig mulighed for dette i 2014, da han i år også deltager i et
fuldt DM i Rallycross. Den første afdeling bliver kørt på Løvelbanen
ved Viborg d. 16 maj. Derudover kan Ulrik og hans team følges på
nært hold, hvis man klikker sig ind på deres facebook fanside. Her
kommer der live updates hver gang Linnemann Motorsport er i aktion
på de europæiske, og danske rallycross baner.
|