Til Helvede med succes
Den skandinaviske tour plejer at
bære frugt for Linnemann Motorsport, så forventningerne var høje til
den første tredjedel som foregik i Norge. Hell i Norge, Kouvola i
Finland og Höljes i Sverige er tre baner som ligger utrolig godt til
mig, og vi har altid været stærke der, så det var skønt at være
tilbage - udtaler Ulrik efter søndagens finale. Tilfredsheden er da
heller ikke ubegrundet, da der blev skåret af point forspringet op
til nummer et, og lagt yderligere afstand til nummer tre i det
samlede mesterskab, hvor Ulrik og Frida ligger toer.
Foto: Johnny Loix
Det har været en succesfuld weekend,
for selvom dem som normalvis er med helt i front hver gang, har
svinget utrolig meget i stabilitet, har Ulrik vist at han er
konstant og stabilt kørende, og det bliver nok vores store styrke
den her sæson - siger team chef Jørgen Linnemann.
Alle fire indledende heat og i
semifinalen sluttede Ulrik som treer, og i finalen blev det til en
anden plads.
Foto: Johnny Loix
Placeringer som det unge racertalent
er fint tilfreds med. Selvfølgelig vil vi gerne vinde og stå øverst,
men så længe vi henter point fremad og øger afstanden bagud er det
sgu ok – griner Ulrik. Der er lang tid til finalen, så der kan nå at
ske mange ting endnu. Det er jo også nogle drenge med deres
økonomiske bagland i orden, og sat op imod vores husmands budget er
det mere end godkendt at vi kan være med i toppen.
|