banner1


03. november 2014

Forside
Kalender

Links
Teknik
DM stillingen
Foto
Baner
Tillægsregler
Folkerace cup
Presseinfo
Kørerforeningen
Til salg
Data
Nyhedsmail
Kontakt info
Forum

 

 

 

Linnemann – nu hurtigere end Magnussen

Hidtil har det vist uden tvivl været Kevin Magnussen der har været den hurtigste dansker i en racerbil, vel og mærket når vi snakker acceleration fra 0-100, og ikke topfart… Den forgangne weekend fik Danmark en ny rekord indehaver af acceleration inden for banesport. Søndag fik Ulrik Linnemann nemlig muligheden for at teste en rallycross supercar på Gardermoen i Norge. I denne type racerbil flytter nålen i speedometeret sig op på 100 km/t på ca. 1,9 sekund.


Foto: KCJ FOTO

 Ulrik havde igennem to norske sponsorer fået chancen for at køre nogle runder i en Renault Clio med + 600 HK og træk på alle fire hjul – en bil der står i skærende kontrast til hans vanlige racerbil, en Peugeot 208 med 230 HK og træk på forhjulene.

Det er noget af det vildeste jeg har prøvet i mit liv! Selvom banen var våd og bilen var ny for mig kunne jeg tydeligt mærke kræfterne og potentialet i bilen. Jeg fik kørt omkring 40 runder på banen, og kan godt mærke at det er en drøm for mig at komme op i denne klasse og køre fuld sæson – ordene kommer fra en storsmilende Ulrik efter han næsten måtte trækkes ud af bilen.

Fra Even Hvaal kommer der også store roser oven på dagens opgave.
At Ulrik aldrig har kørt med firhjulstræk før, eller kørt en bil med de kræfter er uvirkeligt for mig når jeg ser ham køre her i dag. Han har virkelig imponeret både mig og hele teamet som er her med bilen i dag. Ulrik har som altid vist stor forståelse for den bil han sidder i, og vist at han har evnerne til at omstille sig lynhurtigt. Flot kørsel i dag, der er helt sikkert noget at bygge videre på.

Da Ulrik på et tidspunkt kommer ned i et hårnålesving drifter bilen for ham, og han udviser stor kører erfaring og ved at holde på, og give fuld gas i stedet for et bremse. Det er en manøvre som kræver mod og viden om bilens reaktion - udtaler Tord Linnerud som har kørt bilen i 2014 sæsonen og var på banen for at følge testen. Han udviste sammen med resten af tilskuerne til denne testdag stor begejstring for Ulriks kørestil.



Foto: KCJ FOTO
 

 

 

Indtil videre er planen at tage endnu en sæson i super 1600 klassen, forhåbentlig at tage mesterskabet i 2015, og så forhåbentlig kunne rejse budget til et eller to løb i en supercar i 2015.
Budgettet for en sæson i supercar er omtrent ti gange så stort som en sæson for mig i super 1600, så lige nu er det usandsynligt at kunne finde penge til det i 2015, men hvis jeg i et eller to løb kan vise at jeg kan tøjle sådan et bæst øger det forhåbentlig chancerne frem i mod 2016 – slutter Ulrik Linnemann.

I rallycross er der i de seneste år sket stor fremgang og standarden er hævet væsentligt. Nye fabriks teams skyder frem og flere markante kører fra andre motorsportsgrene er begyndt at kigge i retning af denne klasse og udtaler sig overordentligt positivt om rallycross.