Ulrik Linnemann viste sin
sande styrke på Estering
Estering var i weekenden hjemstedet
for en kamp om vigtige point til EM mesterskabs kontoen. Ulrik
Linnemann var frem mod denne weekend ekstrem tændt, ligeså tændt som
de røde lamper i nabo byen Hamburg, og denne tilstand skulle vise
sig at være overordentlig sund for den unge mand og hans
pointstilling. Ulrik Linnemann løb tør, dog kun for uheld og
underlige dommerkendelser, og endte med en finalesejr efter en
utrolig velkørt weekend.
I de indledende heat blev det lørdag
til en sjetteplads, en fjerdeplads og en førsteplads.
- nu går vi aftenen i møde med en god mavefornemmelse og tid til at
analysere på dagens resultater. Der er ingen tvivl om at tredje heat
sad lige i skabet, og kan jeg gentage det i fjerde heat i morgen ser
det godt ud med hensyn til en pole til semifinalerne. Ordene kommer
fra Ulrik kort tid efter at Frida er kørt tilbage teamets telt og de
flittige mekanikere er gået i gang med en grundig gennemgang af den
brugte Peugeot 208.
Da søndagen skydes i gang med det
fjerde indledende heat står det da også lysende klart for enhver at
Linnemann Motorsport er træt af sekundære placeringer, og derfor
snupper Ulrik også her en heatsejr, hvilket udløser pole position
til semifinalen. Igen lader den unge himmerlænding bide fra sig, og
da starten er gået ser han sig ikke tilbage. Endnu en sejr er en
realitet, og hermed udløses pole position til finalen.
Nu lugter der lidt af succes, og
selvom vi er dybt forankrede jyder tør vi godt smile lidt ekstra
lige nu – udtaler teamchef Jørgen Linnemann. Men af erfaring ved vi
jo også at ikke engang målflaget i finalen er garanti for udfaldet
af weekenden, men lad os nu håbe at tingene skal afgøres på banen
den her gang, det er sgu vores tur til den store pokal.
Om det de skarpe ord fra Jørgen
Linnemann gjorde forskellen vides ikke, men et er sikkert, Ulrik
Linnemann kørte over den hvide streg i Tyskland som den første, og
sikrede sig dermed 30 point til mesterskabs kontoen, hvilket gør at
han på nuværende tidspunkt har byttet den 7. plads han besad inden
løbet i Tyskland til en plads som nummer 3 i den samlede EM
stilling.
Jeg er helt vildt tilfreds, helt
vildt – det har bare været en fed weekend. Om to uger tager vi til
Sverige, op til min nordiske hjemmebane, og der skal de stå tidligt
op for at tage sejren fra mig. Höljes har altid været en bane der
har passet godt til mig, og jeg har været sulten efter at komme
tilbage og få en sejr siden vi måtte udgå deroppe sidste år. Nu går
turen hjem til løvens hule hvor bilen skal have lidt kærlighed inden
det går løs i Sverige om to uger |