Linnemann
Motorsport gør comeback i Super 1600-klassen !
Ulrik Linnemann
og hans team gør i weekenden comeback i Super 1600 klassen i ”North
European Zone Championship” eller forkortet NEZ, som er
supportklassen i forbindelse med det store RallyX Nordic-arrangement
på Nysumbanen den 11. + 12. august.
Motorsport
Nordjylland er medarrangør for andet år i træk, når den
prestigefyldte skandinaviske rallycross-serie RallyX Nordic smutter
indenom Nysumbanen ved Hobro på søndag den 12. august. Ulrik
Linnemann har for længst meldt sin ankomst som wild-card kører i
teamets nysatsning – VW Polo 6R RX Supercar, men nu vil han også gå
efter at vinde Nordeuropæiske mesterskab, som afvikles lørdag den
11. august.
Teamet har
besluttet at tage en opdateret version af den velrenommerede Peugeot
208 frem fra gemmerne.
”Jeg har længe
set ekstraordinært frem til deltage i RallyX Nordic i
Supercar-klassen, som et afbræk fra EM-serien som jeg til dagligt
deltager i. Men jeg kunne heller ikke modstå fristelsen, da
muligheden for at køre med om medaljer med ”Frida” igen bød sig.
Vinderen af NEZ 2018, er vinderen af dette ene løb, og derfor tænkte
jeg at give det en chance. Nu har jeg jo bilen til at stå, og det er
vel den bedst mulige forberedelse til søndagens RallyX Nordic
afdeling.” udtaler Ulrik Linnemann.
Foto: rallycross.CZ
Gennem
4 sæsoner var Ulrik Linnemann og ”Frida” et fast makkerpar i toppen
af EM-serien for Super 1600 biler. Efter skiftet til VW Polo, 4WD og
Supercar forud for 2018 sæsonen, har Peugeot 208’eren ledt efter en
ny permanent ejer. På billedet er den tjekkiske racerkører Jan Skalá
bag rattet i forbindelse med dette års EM-afdeling i Norge.
Peugeot 208’eren
står stadig klar hjemme hos familien Linnemann, som en af de mest
potente RX Super 1600 biler i Europa. Selvom den i år ikke længere
er fast inventar på de europæiske rallycrossbaner, så er det vigtigt
at holde den i topform – hvis den rigtige køber pludselig ønsker at
byde ind. Derfor bruges NEZ racet også som en test for teamet,
således at man kan blive fortrolig med den nye GEMS motorteknik. Det
er nemlig sådan, at alle Super 1600 biler der skal deltage i EM
serien fremadrettet, skal køre med den samme type elektronik.
”Vi har faktisk
lavet en del opdateringer på bilen løbende, så den er tidssvarende
alle gældende reglementer. Det betyder at vi bl.a. har skiftet til
en anden type motorelektronik og desuden har vi ændret en smule på
forakslen. Det er samtidig en god test for mig og teamet, for at
sikre at bilen fortsat vil være konkurrencedygtig, hvis der skulle
komme en interesseret køber. Nu har jeg haft lejet bilen ud til en
tjekkisk kører tidligere i år, hvilket gik godt. Så det kan sagtens
blive en model fremadrettet, fordi det er en vinderbil – og den
hører til på en racerbane!” fortsætter Ulrik Linnemann.
Foto:
Linnemann Motorsport – Nordjyden glæder sig til at køre race
på hjemmebanen i Nysum hele weekenden. Der køres NEZ Championship
lørdag den 11/8 og RallyX Nordic søndag den 12/8, hvor Ulrik
Linnemann (th) desuden har byder omkring af 60 gæster til spisning
og race i eget VIP område.
Vel mødt på Nysumbanen i weekenden!
Der kan købes billetter og hentes mere info på
www.rallyx.se
|