Lørdag d. 26 maj 2012 kl. 09,00 sættes 2. DM afdeling for Rallycross
og Crosskart igang på Ørnedalsbanen.
Frederikshavn/Sæby Autosport var ved 1. afdeling af DM i Rallycross
på Løvelbanen ved Viborg helt med fremme og havde gode resultater
med hjem.
Selve DM afdelingen på Ørnedalen i Rally cross og Crosskart
sponseres af Merkonomen i samarbejde med Murer & Entreprenør
firmaet Thomas Nielsen & Søn fra Sindal.
DM afdelingen vises på landsdækkende TV via kanalen DK4.
Dette bliver sæsonen første Rallycross og Crosskart løb som vises på
TV i 2012.
I
Rallycross Gruppe N. var Daniel Svenningsen med fremme helt fra
start i sin nye
Honda Civic. Daniel har brugt vinteren 2011/2012 på at bygge ny
Rallycross bil. Dette har øjensynligt båret frugt. Daniel var
hurtigst under både tidtagning og 1. indledende runde, mens 2
indledende bød på et mindre uheld. Dette var nu ikke mere end
Daniels mekaniker, Jonas Kristensen kunne klare.
Daniel kom stærkt tilbage og vandt A-finalen.
På podiet sammen med Daniel kom klubkammeraten Rasmus Larsen, som
også har bygget ny
Honda Civic. Rasmus var mere anonym under DM 1, men en stærk
fighter, som altid var med i toppen. Rasmus slog til med slutspurt i
A-finalen, og endte som nummer 3 ved DM 1.
Begge kørere er ligeledes tilknyttet Dansk Automobil sports unions
elite projekt og vil uden tvivl være klar på Ørnedalen når starten
går.
I
Super 1600 var Mike Frederiksen i sin Peugoet 206 i stærk form. Mike
og hans mekanikere kar igennem vinteren arbejdet med forskellige
forbedringer af bilen. Ligeledes som Daniel og Rasmus, ser Mike ud
til at blive enormt stærkt kørende i 2012.
Ved DM 1. var han med i kampen om top placeringerne, og skulle
starte fra forreste række i A-finalen.
Mike formåede at holde speed i A-finalen og slutte på en flot 2
plads.
Om Mike formår at avancere denne placering på hjemmebanen vil tiden
vise, men han vil uden være en fighter på Ørnedalsbanen.
I
Super 2000 gjorde Frederikshavn/Sæby rent bord.
De indledende runder var med de stærke vendelboer i front. I A-finalen
var et rent trekløver drama i toppen. Med den regerende Danske
Mester Rasmus Nielsen bedst fra start har dette tidligere blevet til
en mere og mere øget føring.
Sådan skulle dette ikke være. Dennis Christensen og Rune Staudt,
begge i nybygget Renault Clio havde bidt sig godt og grundigt fast i
den førende Rasmus i Honda Civic.
Med Rasmus Nielsen først over stregen med Dennis Christensen og Rune
Staudt lige i bagskærmet er der lagt op til en herrefight af format
på Ørnedalen.
I
Supernational var der igen i 2012 stærke Volvo´er i feltet så derfor
havde Jens Steffensen fra Frederikshavn havde nok at se til med sin
hurtige Audi.
Det lykkedes Jens at være med fremme i A-finalen og slutte dagen på
en flot 3. plads.
Jens tager igen kampen op med de stærke Volvo kørere, men denne gang
på hans egen banehalvdel, nemlig Ørnedalsbanen.
For Crosskart's vedkommende var Frederikshavn/Sæby Autosport også
fremme i skoen. I Mini klassen vandt Morten Berthelsen 1. afdeling
på Nysumbanen ved Hobro, mens klubbens nye Mathias Laulund var
stabil nummer 3, men desværre måtte udgå i finalen.
I
85 ccm klassen var de to klubkammerater, Magnus Jensen og Tobias
Daarbak suveræne. De sluttede de indledende runder som 1 og 2.
Magnus Jensen vandt 1 afdeling for 85 ccm.
I
250 ccm var Fredeikshavn/Sæby Auto Sport godt repræsenteret. Rene
Bendixen og Kasper Klitlund sluttede begge i top 3, mens der var i
alt 7 kører fra klubben som sluttede i top 8. Ingen tvivl om at
Frederikshavn/Sæby Autosport er ret dominerende i den klasse. I 650
ccm klassen var Dennis Munch eneste kører fra Frederikshavn/Sæby
Autosport. Han sluttede som samlet nummer 2 ved 1. afdeling af DM.
Med ovenstående i mente venter der en stor dag på Ørnedalsbanen med
masser af spænding og fart over feltet og de lokale kørere for hårdt
brug for lokal opbakning.
Foto: Asmus Westphalen
|