banner1


24. juli 2013

Forside
Kalender

Links
Teknik
DM stillingen
Foto
Baner
Tillægsregler
Folkerace cup
Presseinfo
Kørerforeningen
Til salg
Data
Nyhedsmail
Kontakt info
Forum

Rune Staudt   2013


 

Team Staudt melder klar til motorsportsfestivalen 2013:

 

Team Staudt har for et par uger siden kørt opvisningsløb på Jyllandsringen, hvilket viste sig at være en spændende udfordring i og med at banen var helt ny. Det tog lidt tid at lære banen at kende men tidstagningen viste 2. hurtigst lige efter Peter Lindgaard. 

Så 1. heat lagde op til kamp med Peter Lindgaard, som tager starten med Rune lige bagefter ham. Rune tager alternativ sporet på 2. omgang og fører løbet. Omgangen efter tager Peter Lindgaard det alternative spor og Rune og Peter ligger side om side der hvor alternativ banen og den ordinære bane fletter sammen, men desværre kommer der røg fra Peters bil og han udgår. Så derfor vinder Rune heatet og får hurtigste tid.

 Rune har pole til 2. heat, som han sikkert tager starten og kører endnu en heat sejr hjem til teamet.

 Til finalen var konceptet at de hurtigste skulle starte bagerst og de langsommeste forrest, for dermed at skabe spænding for publikum. Og spænding fik de helt bestemt, fordi Rune skød frem fra bagerste startrække frem til en placering som nr. 3, og inden den første omgang var kørt havde Rune overhalet endnu en konkurrent. På anden omgang tager Rune den alternative og får en komfortabel føring i fronten, men bliver på de 2 sidste omgange presset af Nicolai Petersen, men Rune holder føringen til slut og hjemkører en fortjent 1. plads.

 Rune Staudt udtaler: ”Det har været en hård weekend med blæst og regn og det har gjort banen meget teknisk krævende. Jeg synes banen har potentiale til at blive en af danmarks bedste rallycross baner, hvis det rette grusunderlag kommer på, derudover synes jeg det har været en fornøjelse at vise rallycross-flaget til dette stævne og håber publikum fik noget for deres penge.”

 Næste gang teamet skal i aktion vil være til den famøse motorsportsfestival på Ørnedalsbanen i Sæby, torsdag, fredag og lørdag i uge 30, hvor der ikke vil være mindre end 250 kører fordelt ud på folkerace, crosskart og rallycross.

I mellemtiden bliver den hurtige Renault Clio gennemgået fra A-Z, da den fik nogle knubs på Jyllandsringen.