Sommeren er over Nordjylland, og traditionen
tro afholder Frederikshavn/Sæby Autosport deres årlige
Motorsportsfestival på Ørnedalsbanen i weekenden uge 30.
I hele 3 dage forventes der at være fuld fart
over Ørnedalen. Festivalen starter d. 28 Juli og slutter d. 30 Juli.
I løbet af de 3 dage kan der på Ørnedalsbanen opleves dramatik,
masser af spændende race og mange flotte samt specielle racerbiler.
I 2011 har motorsportsfestivalen igen slået
rekord. I år er året, hvor mere end 300 kørere er tilmeldt.
Dette er det største antal af kørere nogensinde
som er tilmeldt motorsportsfestivalen.
Torsdag d. 28 Juli startes festivalen med
ungdomsklasserne i Folkerace U16 og U18, Lady's cup og de lyn
hurtige små Crosskarts.
I ungdomsklasserne ligger en klar revanche fra
Pinseløbet, som blev kørt tidligere på året.
De 2 fætter debutanter, Jacob Wunderov og Jonas
Wunderov Dahl Andersen havde begge gjort rent bord, og var totalt
urørlige i deres indledende heats, men begge var fulgt af uheld i
finalen. Den hurtige Wunderov duo forventes igen at stå i spidsen i
U16.
Simon Overgaard levede op til forventningerne i
U18 til Pinseløbet med en placering i top 3, og igen til
Motorsportsfestivalen forventes ingen ringere placering fra den unge
nordjyde. Simon er også tilmeldt i klasse 1, så her bliver det også
spændende om han kan stå distancen.
De lyn hurtige Crosskarts har altid fart og spænding
De små Crosskarts forventes også at underholde
til Festivalen. I Mini klassen, som kan køres fra det år man fylder
7 år, har Frederikshavn/Sæby Autosport deres 2 små spydspidser
Magnus A. Jensen, som fører mesterskabet og Morten Bertelsen, som
altid er hurtigt kørende. Også Tobias Daarbak er godt kørende i 85
ccm klassen. Tobias Daarbak får en travl uge, da han forventes at
deltage i NEZ ( Nordeuropæisk serie ) i Sverige allerede weekenden
efter Motorsportsfestivalen. Udover ungdomsklasserne i crosskart
kørers der i klasserne 125 ccm, 250 ccm, 500 ccm og 650 ccm.
Fredag d. 28 Juli står menuen på Folkerace i
klasse 1 og klasse 2. Den primær forskel på de to klasser er prisen
på bilerne, når de købes. Klasse 1 bilerne ligger på 5000 kr. og
kører med sorte tal på hvid baggrund, mens klasse 2 er biler til
8000 kr., og kører med sorte tal på gul baggrund.
Folkerace levere altid spænding og dramatik
Sidst der blev kørt klasse 1 og klasse 2 på
Ørnedalsbanen var i Pinsen, hvor Camilla Trærup slog drengene lige
på målstregen i finalen, ved at tilrettelægge sin omgang i
alternativ spor.
Jesper Christensen ligger i toppen i klasse 2
og førte mesterskabet sidst de kørte på Ørnedalsbanen, men Jesper
ødelagde sin motor og måtte udgå, mens en suveræn Michael Bertelsen
fra Brønderslev tog en velfortjent sejr. Jesper Christensen får
endnu en mulighed fot at stå øvers på podiet i Folkerace klasse 2,
mens Michael Bertelsen har valgt at stille til start i Rallycross
Super 2000.
Lørdag d. 30 Juli står i Finalernes og
Rallycrossens tegn. I Rallycross køres 5 forskellige klasser.
Dennis Christensen (244) er en af Rallycross farvoritterne i Super
2000
Gr N, Super 1600, Super 2000, Super National og
Supercars. Frederikshavn/Sæby Autosport har talenter med i alle
klasser, så som Daniel Svenningsen, Rune Staudt, Rasmus Nielsen,
Dennis D. Christensen, Troels Daarbak m.fl.
Flere af disse kørere er blevet kendt fra TV,
og som ekstra bonus i 2011 køres der endnu en afdeling af Danish
Rallycross Championship, bedre kendt som DRCC. Herunder venter den
store og meget spændende Super finale, som består af et mix af de to
bedste kørere fra de fem klasser. Første afdeling blev vundet af EM
køreren Ulrik Linnemann i Super 1600 foran Rasmus Nielsen i Super
2000 og Troels Daarbak i Super National.
Selve løbet og Superfinalen kommenteres af
Rallycross ekspert Kristian Jørgensen, som også er kendt fra
Rallycross TV udsendelserne på TV2 Sport.
Der er i 2011 lagt op til et brag af race, godt
miljø og en kanon oplevelse på Ørnedalsbanen
d. 28 -30 Juli. Man kan følge med på Ørnedalens
hjemmeside
www.fsas.dk
Tidsplan findes her
/Frederikshavn/Sæby Autosport presse
Foto: Frederikshavn/Sæby Autosport