banner1


10. april 2012

Forside
Kalender

Links
Teknik
DM stillingen
Foto
Baner
Tillægsregler
Folkerace cup
Presseinfo
Kørerforeningen
Til salg
Data
Nyhedsmail
Kontakt info
Forum

Ulrik Linnemann EM Rallycross 2012

I påsken var Ulrik Linnemann og hans team rejst til England, for at deltage i årets første ERC afdeling. Nærmere bestemt Lydden Hill banen der ligger en times kørsel sydøst for London. Vejrforholdene i England var ligesom i Danmark ikke prangende i slutningen af påsken. På finaledagen lagde der et konstant tykt skydække over banen, der sørgede for uafbrudt regn dagen igennem. Baneforholdene var selvfølgelig ikke optimale i sådan et vejr, så det var meget vanskeligt for kørerne at få det optimale ud af deres biler. Ulriks heatplaceringer var dog ikke synderligt præget af vejrforholdene. Nordjyden formåede at holde placeringerne i de 3 indledende heats i toppen af listen. Placeringerne lød på 3/3/1, der dermed udløste en frontplads i A-finalen. I A-finalen blev det til en tilfredsstillende fjerdeplads ud af i alt 24 kører i SUPER1600 klassen, dette sikrede teamet deres første 13 point i 2012. Ulrik Linnemann har dermed givet konkurrenterne en smagsprøve af, at han igen i 2012 vil kunne blande sig i toppen af feltet.


Foto Johnny Loix

Næste gang teamet skal i action bliver d. 29. april i Frankrig. I Frankrig er der som regel rigtig mange kører tilmeldt - sidste år var der op imod 40 kører i SUPER1600 klassen – så der bliver uden tvivl hård kamp om placeringerne.

For dem der skulle være interesseret i at følge teamet på nært hold, kan man klikke sig ind på Linnemann Motorsports fanside på facebook. Her kommer der live updates hver gang teamet er i action på de Europæiske rallycross baner.