Ulrik Linnemann og hans rallycrossteam var på pletten i Frankrig i
den forgangne weekend. Der blev kæmpet til det sidste, for en
topplacering. Det skulle vise sig at blive en hård, og
konkurrencefyldt weekend.
Offroad banen i Dreux er den eneste bane i 2012 sæsonen, som jeg
ikke har prøvet kræfter med før. Så det var vigtigt at alle kurver
og sving blev indlært forholdsvis hurtigt under træningen, kommer
det fra Ulrik.
Dette gik ganske godt. Vi vandt 1. Heat, og formåede at lave en
omgangstid der var anden hurtigst. Efterfølgende blev vi desværre
diskvalificeret, da der blev indgivet en klage, for hård kørsel.
Dermed var heat 1 udelukket fra det samlede kvalificeringsregnskab.
2. Heat gik bedre, her kom vi stærkt igen med en andenplads – og 3.
Heat rakte til en 4’er. Hermed havde vi sikret os en plads i A-finalen,
med startspor 3 fortsætter Ulrik.
A-finalen skulle vise sig at blive en rigtig hård og krævende en af
slagsen. Der blev virkelig gået til stålet, kommer det fra Ulrik.
Alle kører var meget tændte fra starten – og dette resulterede i
flere små sammenstød igennem hele finalen. Dog ikke så slemt så jeg
ikke kunne gennemføre. Men bilen er ret så medtaget efter denne
weekend. Det blev til en 5. plads og 12 EM point i et hård, og
pointhungrende felt på 46 kører i Super1600 klassen.
foto Johnny Loix
Næste weekend d. 4 maj kan man opleve Team Linnemann på Løvelbanen,
hvor første afdeling af DM bliver afviklet. Vi glæder os som altid
til at køre på dansk grund. Det bliver første gang at jeg skal køre
på Løvelbanen, så det bliver spændende, afslutter Ulrik.
|