Ulrik
Linnemann på hjemmevisit i DK.
Ulrik Linnemann havde i den forgangne weekend pause fra
Europamesterskabet i Rallycross. Dette gav anledning til at tage på
visit i tredje afdeling af det danske mesterskab. Denne afdeling
blev afholdt på Nisseringen, af Næstved motorklub i søndags.
Den unge nordjyde fra Skivum var dagen igennem hurtigste mand på
tværs af alle klasser. Han vandt de to første indledende heats – og
var dermed kvalificeret til en poleposition i SUPER1600 A-finalen. I
A-finalen satte han de danske DM- kører på plads ved at vinde med
hele 11 sek. ned til nummer 2 - Klubkammeraten Michael Rolighed.
Tredjepladsen blev besat af Jacob Schnoor.
Foto : Johnny Loix
Hvis man er interesseret i at se sammendrag fra weekendens afdeling
af DM rallycross, sender TV2 sport en reportage fra nisseringen
på fredag kl. 20.00
Ulrik og hans team er i fuld gang med at gøre sig klar til de næste
vigtige EM løb. Og testede i forbindelse med DM3 et nyt setup på
Peugeot raceren. Op til denne weekend havde vi blandt andet monteret
et nyt differentiale i Peugeoten, kommer det fra Ulrik. Vi må
konkludere at det har medført en betydelig forbedring på raceren. Vi
har endelig kunnet skaffe midler til at få forbedringen gennemført.
Og det har tilsyneladende givet bilen mere greb i banen, og dermed
bedre ”handling” på det meget skiftende underlag vi kører på i
Rallycross (grus/asfalt).
Norge og Sverige står næst for, i team Linnemanns program. Vi ser
meget positivt på de kommende 2 weekenders race i Skandinavien. Og
det er med oprejst selvtillid og motivation, at vi drager af sted på
onsdag d. 20/6 2012. Vi er meget sultne efter at få samlet nogle
vigtige EM point, så vi fortsat kan gøre os gældende i toppen af
Europas fornemmeste rallycross mesterskab, kommer det fra Ulrik.
Lige nu besidder Ulrik og teamet en flot andenplads i FIA
Europamesterskabet. |