Ulrik Linnemann havde en uheldig start på weekendens EM løb i Hell (Norge)
Først blev en uheldig gennemkørsel af alternativsporet skyld i at
han endte på en 9.plads i klassen. I andet heat startede han fint og
var med i føeregruppen da en knækket drivaksel sendte han ud af
heatet og dermed +80 point. Derfor skulle der satses hårdt i 3.heat
for bare at have en chance for deltagelse i finalerne, men Ulrik
havde bevist at han er hurtig og i 3. runde satte han hurtigste tid
og sikrede sig en plads som 6. start i A-finalen.
Foto Jørgen
Ring-Andersen
I
A-finalen fik jeg en rigtig god start, kommer det fra Ulrik. Jeg
kommer lynhurtigt op som nummer 2. Og ligger bag Nordmanden Andreas
Bakkerud i flere omgange. Jeg presser ham rigtig hårdt, udtaler
Ulrik - og til min fordel punkterer han ca. 1,5 omgang inden
målstregen, hvorefter jeg kan overtage føringen. Dermed var vi fuldt
overbevist om at A-finalen og 20 vigtige EM point var sikret, siger
Ulrik. Men efterfølgende bliver der indgivet en klage fra Ildar
Rakhmatullin (RUS) som endte på en 2. Plads. Klagen var afgivet på
baggrund af at vores biler havde kontakt i starten af løbet, i et af
Lånkebanens mange hårnålesving. Herefter vælger dommerne at give
Russeren medhold, og på den måde mister vi vores førsteplads, og må
tage til takke med en andenplads, kommer der fra en meget skuffet
Ulrik.
Det er rigtig ærgerligt, og lige nu er vi meget irriteret over denne
kendelse. Men der er desværre ikke meget at gøre ved en FIA dommers
afgørelse i Europas fineste rallycross mesterskab – så vi må nøjes
med 17 point – heldigvis kan de ikke tage fra os, at vi leverede
weekendens hurtigste omgangstid i super1600 klassen, afslutter Ulrik.
Den unge nordjyde er i skrivende stund halvvejs igennem 2012 sæsonen,
og trods den lidt uheldige afdeling i Norge besidder han en flot
andenplads kun 7 point bagefter den regerende Europamester fra 2011
Andreas Bakkerud (N) Næste weekend gælder det 6 afdeling af
mesterskabet som bliver afviklet i rallycross mekaet Höljes i
Sverige. Sidste år satte Ulrik sig også her på hurtigste omgangstid
foran ca. 23000 tilskurer. Så vi må håbe at han igen kan vise det
danske flag på præmiepodiet.
Foto Johnny Loix
|