Linnemann har startet en god tradition: Han vinder i Höljes
Ulrik Linnemann og hans rallycross team aflagde i den forgangne
weekend et indbringende besøg på Höljes banen i Sverige. Denne gang
gjaldt det den 6. runde af FIA Europamesterskabet i rallycross 2013.
Den årlige EM afdeling i Höljes, er ubetinget årets største
rallycross-begivenhed i Europa. Svenskerne er vilde med sporten, og
i år var ingen undtagelse, ca. 29.000 rallycrossinteresserede
tilskuere overværede 6. afdeling af FIA Europamesterskabet.
Ulriks formkurve lagde weekenden igennem på et stabilt niveau. Og
han var at finde i de 2 øverste linjer af resultatlisterne i
samtlige indledende heats. Semifinalen blev vundet. Og dermed var
poleposition i A-finalen i realitet.
I
A-finalen satte han samtlige konkurrenter på plads, med særdeles
klog og taktisk kørsel. Og kunne køre Peugeot raceren over
målstregen til en sikker 1. plads
Reinis Nitis, Letland
nr 2
Ulrik Linnemann, DK nr 1
Vadim Makarov, RUS nr 3
Ulrik og teamet inkasserede dermed 28 point i et stort og
pointhungrende felt på 23 andre Europæiske SUPER1600 rallycross
kører. Den unge Nordjyde kan dermed gå på sommerferie med en
komfortabel andenplads i det samlede klassement.
Næste gang Ulrik og teamet skal i aktion bliver d. 31
august+1.september i Frankrig |