Linnemann til tops på hjemmebanen i Nysum.
I weekenden d. 20. og 21. August hentede Team
Linnemann 20 point på hjemmebanen i Nysum. Når de nyvundne point
lægges til i DM regnskabet. Kravler Ulrik Linnemann dermed op på en
førsteplads i Danmarksmesterskabet.
Femte afdeling af DM i rallycross blev kørt på
en solfyldt dag med masser af publikum, og spændingsfyldt race. Med
heatplaceringerne 2/3/2 og med en af de hurtigste tider i Super1600
klassen var Ulrik kvalificeret til A-finalen, som blev kørt søndag
eftermiddag. I A-finalen kunne Ulrik forholdsvis hurtigt lægge sig i
spidsen. Og uden den store dramatik køre Peugeot raceren over
målstregen til en 1. plads og 20 point foran Jacob Schnoor og Rune
Staudt.
Efter A-finalen blev der kørt superfinale med
de 2 bedste placeringer fra hver klasse. Superfinalen er i 2011 et
nyt tiltag i forbindelsen med det TV dækkede DRCC (Danish rallycross
championship) som sendes på TV2 sport. I denne superfinale blev det
til en 2. plads for Linnemann Motorsport, bag Troels Daarbak i den
noget kraftigere Volvo S40 2.0 Supernational.
Nysumbanen havde som sædvanligt sørget for at
alt blev afviklet til punkt og prikke. Der skal lyde en stor tak til
arrangørerne af løbet, kommer det fra Ulrik.
Team Linnemann kan nu begynde at forberede sig
på den næste EM tour. Som løber af stablen i Østrig (3-4sep.) og
Polen (10-11sep.) Teamet kan desværre ikke deltage i næste afdeling
af Danmarksmesterskabet på grund af, at de på det givne tidspunkt
befinder sig i Østrig. De 2 næste afdelinger i EM er meget vigtige
for os, kommer det fra Ulrik. Det bliver her at vi skal forsvare
vores 2. plads i det Samlede EM klassement. Og vise at vi fortsat
kan opretholde de gode resultater. Det bliver spændende at følge
Ulrik og teamet, og se om det lykkedes for dem at fastholde Danmark
i toppen af Europæisk rallycross.