banner1


04. oktober 2011

Forside
Kalender

Links
Teknik
DM stillingen
Foto
Baner
Tillægsregler
Folkerace cup
Presseinfo
Kørerforeningen
Til salg
Data
Nyhedsmail
Kontakt info
Forum

Ulrik Linnemann EM Rallycross 2011

      
      

EM Sølvmedalje til Ulrik Linnemann og hans team.

 

Ulrik havde, om man så må sige ”en stille dag på kontoret” i den tiende og sidste afdeling af Europamesterskabet, som løb af stablen på Autodrom banen i Sosnova i Tjekkiet. Dette fordi han allerede i niende afdeling sikrede sig tilstrækkelige point til at lægge sig fast på sølvmedaljen..

Med heatplaceringerne 4/6/13 var vi kvalificeret til en poleposition i B-finalen. Denne vandt vi, og var dermed opgraderet til startspor 6 i A-finalen. I A-finalen endte vi på en dejlig 4. Plads, og høstede de sidste EM point, kommer det fra Ulrik.

EM slutplaceringen i top 3 ser således ud:

Andreas Bakkerud (NOR)                       146 point

Ulrik Linnemann (DNK)                          110 point

Krzysztof Skorupski (POL)                     88 point

Den unge Nordjyde fra Motorsport Nordjylland (MNJ) fik således årets bedste danske resultat i FIA Europamesterskabet i Rallycross SUPER1600

Linnemann er den eneste danske rallycross kører der har deltaget i alle 10 EM løb i 2011. Udover det, har han sporadisk deltaget i 4 ud af 7 DM afdelinger herhjemme, og er endt på en 4. Plads i Danmarksmesterskabet. Så man må sige at Nordjyden har vist et imponerende konkurrence aktiv i den forløbne sæson.

 Det har været en kanon sæson for Ulrik og hans team.

Sidste år endte Teamet på en 10. plads i EM, med en enkelt podieplads. Men i år skulle vise sig at blive et suverænt år for teamet. Der var fra sæsonens start opsat et mål der lød på en EM top 5 placering i 2011 – og det har vist sig at blive mere end realiseret. Teamet har i årets løb stået for flere topresultater i et skarpt felt af Europas bedste kører og fabriksteams. Team Linnemann har været repræsenteret i 8 ud af 10 A-finaler, og har hentet otte top 5 placeringer i sæsonen der startede i april måned. Det er det bedste danske resultat i international rallycross siden Morten Jespersen ligeledes sikrede sig sølvmedalje ved EM i 2006.

Det har været en helt igennem fantastisk oplevelse at være kører i et så velfungerende og ambitiøst team, siger Ulrik.  Alt har fungeret til punkt og prikke. Sammenholdet, og gåpåmodet er altafgørende i det projekt vi har gennemført i 2011. Når man ser på hvilke teams vi er oppe imod – så er det helt urealistisk at forestille sig at vi med vores sparsomme budget kan drive det så vidt! Jeg er dybt taknemlig for at Teamet, Sponsorer, Familie, venner og fans har gjort det muligt.

At drive et succesrigt racingteam er helt og holdent afhængig af at der er stor opbakning omkring det. Og det må man i den grad sige at der har været i år. Jeg håber at folkene omkring mig synes at det har været ligeså sjovt og oplevelsesrig som jeg.