15.juni-11
Problemfrit pinseløb for Mortensen Rallycross
Mortensen Rallycross deltog 2. pinsedag i det traditionsrige
Pinseløb på Nisseringen ved Næstved, som var vært for 3. afdeling af
årets kamp om DM titlen i rallycross.
Teamet
var på banen allerede søndag formiddag for at gøre klar til
mandagens arrangement, hvor teamets sponsorer var inviteret til
motorsportsdag, med fællesspisning i det dertil indrettede telt samt
guidet rundvisning hele dagen ved Thomas Jacobsen, Landsbyens Auto.
Søndag
eftermiddag og aften gik med de sidste små detaljer på bilen, en
problemfri teknisk kontrol, og fællesspisning for Sjællands
Autosport i teltet.
Mandag
morgen startede tidligt med godt vejr, og vel overstået træning og
tidstagning endte med 8. hurtigste tid i Super1600 klasssen, hvilket
var godkendt, dagens stærke felt taget i betragtning.
1. heatrunde forløb ganske uden problemer med 6. hurtigste tid i
klassen og det efterfølgende service bød kun på rutinemæssig
efterspænding og kontrol.
I 2. heatrunde kostede en batalje med en konkurrent noget tid, men
endte alligevel med 5. hurtigste tid i klassen. Ved det
efterfølgende service kunne skaderne klares med lidt rød racertape,
og snart var teamets røde Citroën Saxo Kit-Car atter klar til kamp.
3. heatrunde forløb som de forrige ganske problemfrit, og tiden var
5. hurtigst i klassen.
Bilen blev endnu en gang gået efter og fundet klar til A-finalen,
som bød på en startplacering som nummer 6.
Efter
en god start og taktisk fin kørsel endte finalen med en 5. plads.
Dagens vinder blev den stærkt kørende Ulrik Linnemann, som p.t.
ligger på en samlet 3. plads i kampen om EM.
Den næste måneds tid skal nu bruges hjemme på værkstedet med en
grundig gennemgang af bilen og et ændret set-up på undervognen,
inden teamet drager mod Baltikum for at deltage i de to første
afdelinger af NEZ-cuppen, som køres i henholdsvis Litauen og Letland
i slutningen af Juli.
Mortensen RallyCross /
Michael Schnor
|